Betalingssystemer

City Parkeringsservice tilbyder totalløsninger indenfor betalingssystemer. Vi har markedets bedste systemer, herunder parkometre og betalingsanlæg med eller uden bom. Totalløsningerne er tilpasset den enkelte kunde, så indtjeningen bliver så optimal som overhovedet muligt for kunden.

Vores parkometre og betalingssystemer er opbygget i moduler, så kunden får et system, der er skræddersyet efter kundens behov. Det kan f.eks. være forskellige betalingsmuligheder i form af mønter, sedler, de gængse kreditkort, Euro osv.

Fordele ved betalingssystemerne
Med et betalingssystem fra City Parkeringsservice, har vores kunder mulighed for at opdele parkeringsanlægget i korttidsparkering, abonnementsparkering og gratisparkering.

Gratis for vores kunder
Ved en aftale med City Parkeringsservice har vores kunder på intet tidspunkt udgifter til ordningen. Ordningen er gratis uanset hvilket system kunden ønsker at benytte, hvad enten der er tale om et parkeringshus, en åben parkeringsplads, parkeringskælder eller andet. City Parkeringsservice betaler alle omkostninger, der er ved ordningen.

Denne form for parkeringsbetaling en derfor en nem og problemfri måde for vores kunder at tjene penge på deres parkeringspladser.

Indtægterne fra systemet deles mellem kunden og City Parkeringsservice efter nærmere aftale, afhængig af arealets størrelse og prisniveauet pr. parkeringstime

Uanset om der vælges et bom eller et parkometersystem, lægger vi vægt på stor brugervenlighed, samtidig med at de bilister, der benytter systemet, også betaler for den tid de har holdt parkeret.

Vores service og kontrol
City Parkeringsservice står naturligvis for opsætning, programmering, daglig drift, parkeringskontrol, service og vedligeholdelse af systemet.

Vi tilbyder vores kunder udskrifter af statistikker og kurver over belægningsprocenten pr. time eller dag osv.

Vores kunder har på den måde et særdeles godt overblik over deres parkeringspladser og omsætningen på disse.

Bomme og parkometre
Ved bom-systemerne betaler bilisterne for den tid, de parkerer i P-anlægget. Bommen aktiveres ved, at bilisten trækker en billet ved indkørsel til P-anlægget. Når bilisten skal ud igen, indsættes billetten i automaten. Systemet registrerer hvor længe der er parkeret og oplyser prisen. Først efter betaling bliver bommen aktiveret.

En anden løsningsmodel er et almindeligt parkometer, hvor bilisten fra starten betaler for den tid vedkommende ønsker at holde parkeret. Efter betaling modtages en billet med tid, og denne skal placeres i bilens forrude.

City Parkeringsservice kontrollerer, at biler, der holder parkeret, har billet og at de overholder tidsbegrænsningen. Hvis dette ikke er tilfældet, pålægges bilisten en kontrolafgift.

Gå til toppen
Back To Top