AutoPark - automatisk nummerplade genkendelse

Vores avancerede parkeringssystem bygger på genkendelse af bilens nummerplade. Kameraer fotograferer køretøjets nummerplade, når parkanten kører ind og ud ad parkeringsområdet. Billederne dokumenterer, at køretøjet har holdt parkeret på området og i hvilket tidsrum.

Systemet kan herefter sættes op og programmeres efter kundens ønsker og behov. Eksempelvis er det muligt for et butikscenter eller et parkeringshus at indføre betalingsparkering for den tid, parkanter har holdt parkeret uden at skulle opsætte de traditionelle bom-systemer og betalingsanlæg, som er særdeles dyre i etablering, drift og vedligeholdelse. Det er naturligvis muligt at indstille systemet således, at den 1. eller 2. timer er gratis.

Sådan virker systemet: Parkanten kører ganske enkelt ind og parkerer sin bil. Informationstavler oplyser om taksten på parkering, samt mulighederne for betaling. Når parkanten ønsker at forlade området, har denne følgende 3 valgmuligheder for betaling:

1. Betal ved P-automat: Køretøjets registreringsnummer indtastes i en af de opstillede P-automater, hvor der kan betales med kreditkort eller mønter. Parkanten har herefter 15 minutter til at forlade området.
2. Betal med EasyPark: Parkanten registrer parkeringen via EasyPark, når han parkerer og betaler ved udkørsel via app'en. Parkanten betaler kun for den tid, denne har holdt parkeret. Et kamera fotograferer køretøjets nummerplade ved udkørsel og registrerer automatisk, at parkeringen er afsluttet.
3. Hvis intet fortages: Parkanten kan frit forlade parkeringsområdet uden at betale. Der vil herefter blive tilsendt en opkrævning samt et administrationsgebyr til køretøjets registrerede ejer for den tid, der er holdt parkeret.

Kunden får desuden adgang til systemets administrationsdatabase, hvor det er muligt at indtaste registreringsnumre på køretøjer, som frit må køre ind og ud ad parkeringsområdet uden at skulle betale for parkeringen. Systemet giver kunden et unikt værktøj i relation til indhentning af vigtig data. Herunder omsætning, belægningsprocenter, parkanters postnumre med mere.

Fordele:
• Ingen dyre traditionelle betalingsanlæg eller bom-systemer
• Ingen dyre drifts- og serviceaftaler
• Ingen brug for P-vagter og kontrolafgifter
• Nemt og brugervenligt system til glæde for parkanten
• Ingen flaskehalse som følge af bom-system
• Kan programmeres nøjagtig efter kundens ønsker og behov
• Udstedelse af elektroniske P-licenser
• Unik mulighed for indhentning af vigtig data


Se vores korte film om AutoPark her:





Download vores informations flyer vedrørende Centre ved at klikke her.

Download vores informations flyer vedrørende AutoPark ved at klikke her.
Gå til toppen
Back To Top